Kongeligt besøg og byfest

Den 20. maj 2022 fejrer Dragør Kommune 500-året for den hollandske indvandring til Store Magleby (1521-2021).

Historien er fantastisk og trækker tråde helt op til nutiden. Det handler om traditioner, kultur, identitet og grøntsager.

I 2021 var det 500 år siden, at Christian II af Danmark indgik en aftale, hvor 184 hollandske bønder fik brugs- og ejendomsret til hele Amager og Saltholm. Dateringen skyldes et kongeligt privilegiebrev fra 1521. Indvandrerne fra Nederlandene har siden præget Amagers kulturhistorie og i særdeleshed Store Magleby i Dragør Kommune. I folkemunde bliver Store Magleby stadig kaldt for ”hollænderbyen”.

Selvom det traditionelle hollandske landbrug er afløst af et moderne lokalsamfund, er der familier blandt kommunens borgere, som kan føre deres slægt tilbage til den oprindelige indvandring.

500-året skulle have været fejret i 2021. Men på grund af coronapandemien besluttede Dragør Kommune at udsætte fejringen til fredag den 20. maj 2022.

Med til at festligholde dagen er Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Beatrix af Nederlandene.

Læs mere her:

Dragør Kommune
Kongehuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.